I første række på Lemvig Havn, med udsigt til bølgeskvulp og små fiskerbåde, ligger Restaurant Isværket. På fundamentet af Lemvigs gamle Isværk har ejerne Sofie og Jesper skabt en gastronomisk destination og en af Vestkystens bedste restauranter, hvor både lokale og besøgende bliver ved med at vende tilbage.
I de smukt indrettede lokaler, med højt til loftet og panoramavinduer fra gulv til loft, serverer køkkenchef Jesper og hans dygtige team, smuk og velsmagende mad med udgangspunkt i lokale råvarer i sæson.
Sammen med KonsulentVærket tilbyder Restaurant Isværket teams- og virksomheder muligheden for en helt speciel oplevelse. En teamudviklingsdag med fokus på erhvervspsykologisk teamudvikling, lækker mad og en særlig oplevelse i den vestjyske natur.
Med udgangspunkt i jeres behov og aktuelle situation, arbejder vi med forskellige erhvervspsykologiske teorier, øvelser og værktøjer. I opnår indsigt i hvad der skal til, for at I som team er velfungerende, i trivsel og kan levere gode resultater – og hvad I konkret kan arbejde med for at styrke jeres samarbejde og opnå et arbejdsliv med større balance og arbejdsglæde.
Erhvervspsykologisk rådgiver Line Mollerup står for at tage jer trygt igennem teamudviklingen.
Line har gennem mange år arbejdet med udvikling af teams i både det private og det offentlige – og hjulpet dem med at finde hinanden, finde motivationen, balancen og meningen i arbejdet og samarbejdet.
Efter teamudviklingsdelen skal I ud i den smukke vestjyske natur ved Lemvig fjord, hvor I sammen med vores dygtige østersguide, skal plukke jeres egne østers.
Dem lærer I at åbne og tilberede – og kan nyde sammen med et glas champagne, lige i vandkanten.
Vi står for transport, waders og alt det indimellem.
I kan vælge at starte jeres dag med en morgenanretning med blandt andet surdejsbrød, lokalproduceret pålæg, ost, frugt og kaffe/te.
Til frokost serverer Jesper og hans team en tapasanretning med kød fra Klosterheden vildt og fisk fra auktionen.
Til at runde dagen af, kan I vælge en tre-retters middag baseret på sæsonens lokale råvarer med to glas afstemt vin og kaffe/te efter maden.
Der er kaffe, te og vand ad libitum i løbet af dagen og eftermiddagskage.
kl. 10:00 – 12:00
Teamudvikling med kaffe, te og isvand
kl. 12:00 – 12:45
Let frokosttapas med valgfri drikke
kl. 12:45 – 14:45
Teamudvikling fortsat med kaffe og kage
kl. 15:00 – 18:00
Østerstur, åbning, smagning og champagne
kl. 18:00 – 21:00
3-retters middag med afstemte vine & efterfølgende kaffe
Vi kan selvfølgelig tilpasse længde af arrangement, tidspunkter, indhold og mad efter jeres ønsker!
Derudover kan vi arrangere overnatning for jer på et af byens charmerende hoteller, I siger bare til.
Ring eller skriv til os på tlf. 60132670 eller på linemollerup@icloud.com
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål, eller vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig eller jer. Du kan ringe eller skrive til os på mail eller bruge kontaktformularen.
Copyright © 2023 | KonsulentVærket ApS