Bar 105 & Konsulentværket

- Konsulentværket ApS - facadeskilt gult 06 - Bar 105 & Konsulentværket

Bar 105 & Konsulentværket

Teamudvikling, teamoplevelser & spansk gastronomi I hjertet af Svendborg

I Svendborgs små hyggelige gader bag den mørkegrønne dør i Møllergade ligger en livlig lille tapasbar 105 bar & køkken – blandt de lokale, bare kaldet BAR 105.
Tidligere lå der et bageri drevet af bagermester Loohse. Man kan tydeligt se spor fra bageriets tid i de rustikke industrielle lokaler, som Niels og Mette har omdannet til et sted, hvor man går ud og nyder maden og hinandens selskab – gerne til langt ud på natten.

Med sans for arkitektoniske detaljer, lokale råvarer, afstemte smagskombinationer og nede-på-jorden værtskab, serverer de små autentiske spansk inspirerede retter i de rå og charmerende lokaler – med højt til loftet, skarpe indretningsmæssige løsninger og kærlighed til god mad, vin og cocktails.

Bar105 har siden deres åbning i 2021 taget Svendborg med storm – og har mange aftener en så fyldt restaurant, at folk med glæde venter ude på gaden for at få bord.

Nu har Niels og Mette åbnet dørene til deres fede ”baglokale” – den gamle brødfabrik, hvor Loohse tidligere producerede rugbrød og tvebakker. I disse rammer tilbyder KonsulentVærket erhvervspsykologiske teamudviklingsarrangementer og BAR 105 akkompagnerer med lækre spanske småretter, veltillavet kaffe, udvalgte spanske vine – og mulighed for forskellige teamoplevelser.

Teamudviklingen

Med udgangspunkt i jeres behov og aktuelle situation, arbejder vi med forskellige erhvervspsykologiske teorier, øvelser og værktøjer. I opnår indsigt i hvad der skal til, for at I som team er velfungerende, i trivsel og kan levere gode resultater – og hvad I konkret kan arbejde med for at styrke jeres samarbejde & opnå et arbejdsliv med større balance & arbejdsglæde.

Erhvervspsykologisk rådgiver Line Mollerup står for at tage jer trygt igennem teamudviklingen.
Line har gennem mange år arbejdet med udvikling af teams i både det private og det offentlige – og hjulpet dem med at finde hinanden, finde motivationen, balancen og meningen i arbejdet og samarbejdet.

Oplevelsen

Byvandring i Svendborg

Efter teamudviklingsdelen har I mulighed for at komme en tur ud i de små stræder og gader i Svendborg, hvor I sammen med en dygtig historiker bliver guidet rundt i byen. Her får I skæve og spændende fortællinger om byens historie, lige der hvor det hele har udspillet sig.

Vin- eller sherrysmagning

Eller I kan få en vin- eller sherrysmagning, hvor den lokale vinguru Claus Holm fra økologisk vinimport gør jer klogere på spansk vin og sherry. Til smagningerne bliver der serveret små lette og lækre pintxos.

Maden

Morgenmad

I kan vælge at starte dagen med BAR105’s morgenmad. Pan con tomate, croissanter, spansk ost med kompot, friskpresset appelsinjuice & nybrygget kaffe.

Frokost

Til frokost serverer Niels & Mette spansk tortilla, sortfodsskinke og dagens delikatesse fra havet.

Middag

Efter teamudvikling & teamoplevelse kan I vælge at slutte dagen af med en middag bestående af forskellige småretter og pinxtos, der tager jer en tur gennem det spanske køkken.

Eksempel på et dagsprogram

kl. 10:00 – 12:00
Teamudvikling med kaffe, te og isvand ad libitum

kl. 12:00 – 12:45
Frokosttapas med valgfri drikke

kl. 13:00 – 15:00
Teamudvikling fortsat med kaffe og kage

kl. 15:00 – 17:00
Byvandring

kl. 17:30 – ??
Middag med vin
Og/eller mulighed for vin- eller sherrysmagning med spanske snacks

 

Vi kan selvfølgelig tilpasse længde af arrangement, tidspunkter, indhold og mad efter jeres ønsker!

Derudover kan vi arrangere overnatning for jer på et af byens charmerende hoteller, I siger bare til.

Ring eller skriv til os på tlf. 60132670 eller på linemollerup@icloud.com