Team- & lederteamudvikling

Styrk jeres samarbejde, trivsel og jeres resultatskabelse

At have effektive teams og lederteams med høj trivsel, arbejdsglæde og gode leverancer, er af afgørende betydning for arbejdspladsens succes.

Men hvordan skaber vi et effektivt team i trivsel?

Vi er som mennesker og teammedlemmer ofte meget forskellige – og har forskellige præferencer, grænser, måder at kommunikere på – forskellige faktorer der motiverer os, forskellige styrker, blind spots og udviklingspotentiale.

For at skabe et effektivt og succesfuldt team er det af afgørende betydning, at alle medlemmer i et team accepterer og respekterer hinanden og de forskelligheder der kan være – og er bevidste om den samlede teamprofil. Derfor er det vigtigt, at man i et team arbejder målrettet på at lære hinanden godt at kende og sammen udforsker hinandens individuelle karakteristika samt teamets samlede profil ift. teamressourcer, styrker, mangler, mulige konfliktpunkter samt blindspots.

Et oplagt første skridt i skabelsen af et succesfuldt team kan derfor være at bruge et personprofilværktøj til at skabe indsigt og forståelse for hinandens personprofiler – både på individniveau og som et samlet team.

Derudover er der nogle grundlæggende parametre, der skal arbejdes med før der er de rette forudsætninger for, at skabe et succesfuldt team.

Dette er blandt andet
  • En høj grad af psykologisk sikkerhed
  • En klar overordnet mission, vision og strategi
  • Fælles formål, mål og et fælles ”why”
  • Tydelig ansvars- og rollefordeling
  • Fælles forståelse af- og ansvar for resultater
  • Engagement i at nå fælles mål
  • En forståelse af hinandens præferencer, kommunikationsmåder, styrker og udviklingspotentiale
  • En stærk feedbackkultur
  • En klar og effektiv mødestruktur og mødepraksis
 

Vi kan hos KonsulentVærket understøtte og guide jer i arbejdet med at blive et stærkere, sundere, mere motiveret, succesfuldt og effektivt team. Med udgangspunkt i erhvervspsykologisk viden og værktøjer tilrettelægger vi sammen med jer, en specialdesignet workshop eller et udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i jeres aktuelle situation og specifikke behov. 

Vi kan afholde workshops og udviklingsforløb hos jer, et sted I selv vælger, eller vi kan finde en god lokation evt. hos en af vores samarbejdspartnere.